Dagens julepynt #5

Englehår

Gad vide, om det stadigvæk kan købes?

Det der hvide syntetiske halløj, vi limede på flamingokugler i starten af firserne.

Så blev de fremstillede engle nemlig ekstra fine.

Bevares, man kunne også tegne håret på med en tus, eller lave noget af silkepapir.

Hvis man var til den slags!

Men det fedeste var, hvis man havde noget englehår.

Det kunne købes i små poser.

Kridhvidt, elektrisk og sylespidst.

 

Dagens julepynt #4

Jeg er vild med lyskæder.

De kulørte er de bedste.

Jeg er vild med, at man kan indstille dem.

Der kan vælges imellem hurtig eller langsom, ingen blink eller speed-blink, farvesortering eller bare alle farver på en gang.

Jeg er grådig.

Jeg vælger det hele.

Kulørte lyskæder er seje.

tryk på nedenstående link:

IMG_1935

 

Dagens julepynt #2

Juleklokken

Da jeg var barn, lå der en butik på min skolevej. Hvad butikken hed står hen i det uvisse, men indehaveren blev i folkemunde omtalt som Slaskejane.

Slaskejane boede ovenpå butikken, og hver morgen stod hun op, klædte sig på, spiste morgenmad og åbnede butikken.

Der var aldrig kunder.

Nogensinde.

Slaskejane stod troligt bag disken, albuerne på bordet og hænderne under hagen.

Hver dag, når jeg gik hjem fra skole, stod hun der og ventede på kunder, ventede på at dagen gik, ventede på døden.

Der gik historier om, at hun havde madrassen fuld af penge og det var altid lidt uhyggeligt at gå forbi hendes vinduer. Der lugtede af ensomhed langt ned af gaden.

Et år til jul, så satte Slaskejane en juleklokke i vinduet!

Jeg besluttede, at den skulle min mormor have i julegave.

Jeg åbnede modigt døren til butikken og kiggede opløftende på Slaskejane. Tænkte, at hun nok blev glad, når hun sådan fik kunder i butikken. Følte mig også lidt filantropisk, og bange på samme tid. Jeg skød hjertet op i livet og spurgte:

“Hvad koster juleklokken i vinduet?”

30 sekunder senere stod jeg ude på fortovet. Uden juleklokke.

For juleklokken var ikke til salg, tilgengæld fik jeg et møgfald helt gratis. Det kostede ikke noget. Og Slaskejane; hun var rasende og fornærmet over, at jeg havde den frækhed at vove mig ind i en forretning for at købe noget. Sikke da en åndsvag ide!

– jeg kan ikke huske, hvad min mormor fik i julegave det år, men da jeg så en juleklokke på et loppemarkede i sommers, ja, måtte jeg have den.

Og tænk engang; – jeg fik lov til at købe den!

 

Julepynt – fuck jeg elsker det !

Jeg elsker julepynt, som i virkelig elsker- elsker-elsker julepynt.

Jeg elsker glimmer, guld, plastik, glaskugler i alle former og farver.

Jeg er typen der forventningsfuld kigger efter julepynt allerede i efterårsferien, – omtrent det samme tidspunkt, hvor jeg også har lange overvejelser omkring temaet for årets indpakningspapir.

Det er ikke tanker og overvejelser jeg deler med sømanden, for han vil vist hellere have en finger i øjet.

Næh, det er mit helt eget hyggeprojekt, og hvert år griber jeg forventningsfuldt ugebladene i det lokale supermarked. Fristende overskrifter om jul og julepynt lokker, og jeg hopper på den hvert år.

” Sådan pynter vi op i købmandsgården”

” Klar til jul!”

” Julepynt i nye farver”  – er overskifter der lokker mig i fælden hvert år.

Helt spændt op af juleglæde køber jeg bladene og fiser hjem for at smække benene op og blive inspireret.

Hvert år bliver jeg skuffet..

Møgskuffet.

De lovede fotoreportager er så fesne.

Alting i de menneskers hjem er bare Hvidt.

Hvidt Hvidt Hvidt

Nu er jeg nærsynet, så derfor får jeg hvert år tanken om at det skyldes mine briller. Er de ikke pudsede ordentligt? Briller af – briller på. Øjnene knibes sammen og spærres op. Men uanset hvor længe og hvor intens jeg stirrer, så kan jeg ikke få øje på julepynten i de lovede fotoreportager.

Tilsidst må jeg konkludere, at det sarte lyserøde bloklys på sofabordet, og de to lidt skæve grene som er kysset med antydningen af mos, må være julepynten.

Også er der ellers fyldt op med tillægsord som fx.: smuk, hvid, nordisk, enkel, minimalistisk.

Jeg ved ikke hvem det er der holder minimalistisk hvid nordisk jul, men det er ihverfald ikke mig.

Jeg har en svaghed for glimmer, glaskugler og lyskæder. Og da jeg er ivrig genbrugstosse, så har jeg da også samlet lidt vintage julepynt gennem årerne, som er blandt perlerne i min samling. Jeg har også et plastic juletræ, så jeg kan få glæde af mine samling af figurglaskugler hele december.

” And I love it!”

Glædelig julepynt xxx

Mine farvoritter, købt i Netto for tusind år siden

Så fine gamle kugler i original æske, med oprindeligt prismærke, 3kr i en lokal, men forlængst nedlagt butik

Tre store håndmalede glaskugler i original æske, stadigvæk med det røde silkebånd som den tidligere ejer har sat i.

Gammel julemand, nyere, men brugt sølvtræ og gammel æske med julelys.