Tag: genbrug

Dagens julepynt #10

Jeg er gået i køkkenet!

Og dem der kender mig IRL ved, at det er en epokegørende begivenhed.

Sømanden drøner rundt på de syv verdenshave i øjeblikket, så derfor er det faktisk sket FLERE gange i denne måned, at jeg har stået for aftensmaden!

Bum-bum.

Jeg lagde ud med kylling i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs og løse ris.

Så fulgte hakket oksekød i tomatsovs tilsat kidneybønner i chilisovs med pasta.

Succesen ville ingen ende tage..

Så kastede jeg mig over madpandekager, oksekød  tilsat kidneybønner i chilisovs og salat.

Det gik faktisk ret godt.

Igår var meddelte sømanden så, at han ikke ville være hjemme til aftensmaden.

“Den skal jeg nok lave!” Proklamerede jeg så, fuld af optimisme og med selvtilliden hvilende i sidste uges succes.

Så var det, at den yngste af pigerne blev sådan helt stiv i kroppen. Hun trak vejret dybt, vendte sig om og kiggede på mig.

” Jeg kan ikke!” Sagde hun så, ” jeg kan ikke flere kidneybønner i chilisovs! Det må stoppe nu!”

Så igår lavede jeg kylling i appelsinmarinade, med løse ris og UDEN chilibønner.

Selvtilliden fik da lige et hak opad, kan jeg godt betro jer.

Så dagens julepynt er Luciaboller.

Hjemmelavede.

-overvejer at melde mig til ” Den Store Bagedyst” næste år.

Hva’be’ha’…fuck de er flotte..

 

Fremtidsmuligheder

Jeg har tænkt på at blive smugler.

Min krop har faktisk en del steder, hvor der snildt kunne gemmes op til flere pakker cigaretter. Eller diamanter. Så kunne jeg bare være sådan helt undercover i noget neutralt tøj  og kasket, og slentre tilfældigt forbi tolden.

Jeg er bare ikke så god til at være undercover.

Jeg bliver altid lige nødt til at tage et par kirsebærøreringe på, eller en prikket kjole eller noget.

Desuden, så er mit hår så tykt, at jeg har svært ved at bruge kasket. Jeg kan simpelthen ikke passe ret mange kasketter, de ender altid med at sidde på toppen af hovedet, akkurat som cykelhjelmen på en tidligere statsminister.

Jeg har også tænkt på at blive postbud.

Jeg elsker at lave systemer, ordne og putte i kasser, så tanken om den tilfredsstillelse det må give, når et brev puttes i postkassen og det næsten lydløse bump, når brevet rammer bunden af postkassen.

Job well  done.

I gamle dage, havde postbude sådan nogle flotte røde habitjakker på, nu går de i blå vindjakker.

Blå vindjakke er bare ikke rigtigt mig.

Jeg har også overvejet at stå i en bagerbutik.

Det må da være et positivt og hyggeligt arbejde. Forstiller mig ikke, at der er ret mange sure kunder i en bagerbutik. Folk kommer der jo for at købe KAGE!

Jeg bliver i hvertfald glad, bare jeg tænker på at købe kage. Romkugler kunne være et godt bud.

Jeg elsker romkugler. Den klistrede masse, smagen af kakao, smør og kokos, eller tivoli-drys, og så er romkugler jo en genbrugskage. Win-win.

Jeg tror bare, at det vil ende rigtigt galt, hvis jeg arbejdede hos en bager. Jeg vil spise det hele, alle romkuglerne, smørkransene og franskbrødene, det eneste der vil være tilbage til kunderne, ville være pølsehorn med indbagt ketchup.

Måske kunne man blive hundelufter..

Eller damefrisør.

Eller forfatter, kunstner, cykelsmed, kaninavler, underbuksesyerske, trædrejer eller deltidsjulemand.

Der er mange døre at vælge imellem.

Jeg vælger den lyserøde.

Xxx

 

Dagens julepynt #9

For satan han er træt!

Sådan slidt helt ned til sokkeholderne og “I don’t give a fuck” – træt…

Alting har ændret sig og nutidens irriterende møgunger og deres curlingsforældre kan rende og hønse.

Han har ikke rigtigt fået sparet op til pensionen.

Han er nødt til at blive ved med at arbejde, indtil han er 472..

It’s hard to be a nissemand, og han har den ondemelynene ikke tænkt sig at investere i en ny dragt. Den må holde hans tid ud og iøvrigt skal han gå tidligt den 24 december…

 

 

Dagens julepynt #5

Englehår

Gad vide, om det stadigvæk kan købes?

Det der hvide syntetiske halløj, vi limede på flamingokugler i starten af firserne.

Så blev de fremstillede engle nemlig ekstra fine.

Bevares, man kunne også tegne håret på med en tus, eller lave noget af silkepapir.

Hvis man var til den slags!

Men det fedeste var, hvis man havde noget englehår.

Det kunne købes i små poser.

Kridhvidt, elektrisk og sylespidst.

 

Julepynt – fuck jeg elsker det !

Jeg elsker julepynt, som i virkelig elsker- elsker-elsker julepynt.

Jeg elsker glimmer, guld, plastik, glaskugler i alle former og farver.

Jeg er typen der forventningsfuld kigger efter julepynt allerede i efterårsferien, – omtrent det samme tidspunkt, hvor jeg også har lange overvejelser omkring temaet for årets indpakningspapir.

Det er ikke tanker og overvejelser jeg deler med sømanden, for han vil vist hellere have en finger i øjet.

Næh, det er mit helt eget hyggeprojekt, og hvert år griber jeg forventningsfuldt ugebladene i det lokale supermarked. Fristende overskrifter om jul og julepynt lokker, og jeg hopper på den hvert år.

” Sådan pynter vi op i købmandsgården”

” Klar til jul!”

” Julepynt i nye farver”  – er overskifter der lokker mig i fælden hvert år.

Helt spændt op af juleglæde køber jeg bladene og fiser hjem for at smække benene op og blive inspireret.

Hvert år bliver jeg skuffet..

Møgskuffet.

De lovede fotoreportager er så fesne.

Alting i de menneskers hjem er bare Hvidt.

Hvidt Hvidt Hvidt

Nu er jeg nærsynet, så derfor får jeg hvert år tanken om at det skyldes mine briller. Er de ikke pudsede ordentligt? Briller af – briller på. Øjnene knibes sammen og spærres op. Men uanset hvor længe og hvor intens jeg stirrer, så kan jeg ikke få øje på julepynten i de lovede fotoreportager.

Tilsidst må jeg konkludere, at det sarte lyserøde bloklys på sofabordet, og de to lidt skæve grene som er kysset med antydningen af mos, må være julepynten.

Også er der ellers fyldt op med tillægsord som fx.: smuk, hvid, nordisk, enkel, minimalistisk.

Jeg ved ikke hvem det er der holder minimalistisk hvid nordisk jul, men det er ihverfald ikke mig.

Jeg har en svaghed for glimmer, glaskugler og lyskæder. Og da jeg er ivrig genbrugstosse, så har jeg da også samlet lidt vintage julepynt gennem årerne, som er blandt perlerne i min samling. Jeg har også et plastic juletræ, så jeg kan få glæde af mine samling af figurglaskugler hele december.

” And I love it!”

Glædelig julepynt xxx

Mine farvoritter, købt i Netto for tusind år siden

Så fine gamle kugler i original æske, med oprindeligt prismærke, 3kr i en lokal, men forlængst nedlagt butik

Tre store håndmalede glaskugler i original æske, stadigvæk med det røde silkebånd som den tidligere ejer har sat i.

Gammel julemand, nyere, men brugt sølvtræ og gammel æske med julelys.

 

 

Genbrugshjem

Sømanden og jeg bor fortrinsvis med genbrugsmøbler.

Det har vi altid gjort. Genbrugskøb, arvestykker og ting fundet rundt omkring.

Jeg har altid elsket gamle ting og som sømand er sømanden, hårdt trænet i at bruge det forhåndværende, at reparere istedet for at smide ud. Så på den måde er det også et godt macht.

Bevares, har da altid elsket en god tur i IKEA. Især da pigerne var små og børneværelserne skulle indrettes. Eller når der var brug for en sofa med vaskbart betræk.

Det tager også tid at skabe et genbrugshjem. Jagten på møbler og nips er tidskrævende og kræver mange besøg i genbrugsbutikker og i Facebooks genbrugsgrupper. Tåmodighed og et åbent sind. Kunsten er; ikke at lede efter noget bestemt, men at holde mulighederne åbne. Selvfølgelig har jeg da ofte noget specielt i tankerne, og måske er jeg heldig at falde over det, men man skal jo huske at kigge på alt det andet. At se mulighederne.

Genbrug er både både økologisk, miljøvenligt og meget moderne.

– og det er jo super.

Men det er ikke derfor jeg har et genbrugshjem.

Jeg har et genbrugshjem, et vintagehjem, fordi det får mig til at føle mig lidt mere som Dita von Teese, at jeg måske engang har været veninde med Marylin, eller levet et bohemeliv i Paris.

Ikke fordi jeg har brug for at drømme mig fra fra mit parcelhus på en blind vej og et plankeværk på en-meter-og-firs, men bare fordi jeg ganske enkelt synes, at det er pænere. Smukkere og mere tilfredsstillende.

Det er bare mere mig. Mit hjem, sådan som jeg er.

 

Rødt sofasæt fundet på lokal Facebook-gruppe, ganske gratis. Sofabord fra den lokale genbrugsbutik ( stadig i reparetionsfasen), skabet er et arvestykke.

Skænk fundet som salg fra dødsbo. Det skulle løftes ned af en smal trappe med sving. Der blev sømanden lige liiidt stram i masken, men ned kom det, og det er da bare så fint.

Amagerhylder købt ved flyttesalg.

 

Vandkantsrockabilly

Jeg bor i Skagen.

Det er ikke sådan rigtigt den rådne banan, eller udkantsdanmark som det jo populært kaldes.

Der kommer simpelthen for mange turister, der er for meget flow i byen, til at man kan tale om udkantsdanmark.

Tæller man kun de fastboende, så er det en lille by. Tæller man turister, deltidsskawboer og andet tilbehør med, så er billedet et ganske andet.

Så det kaldes ikke udkantsdanmark, men vandkantsdanmark.

Det lugter også lidt mere af poesi og varme sommerdage.

Vandkantsdanmark.

Her bor jeg så. I toppen af Nordjylland. Med alle mine kjoler, strutskørt, victoryrolls, hårblomster og kulørte sko.

Og min slags er der ikke så mange af heroppe, skal jeg lige hilse og sige.

Man kunne godt kalde mig en enlig svale.

At klæde sig anderledes, at skille sig ud, at være helt sig egen, så synligt og tydeligt som jeg er det, kommer selvfølgelig med en pris.

Her kunne jeg snakke en masse om Janteloven, men det har jeg faktisk ikke lyst til.

Jeg har mere lyst til, og er meget mere fokuseret på glæden og styrken ved at være den jeg er!  Ja, jeg er den eneste i Skagen der klæder mig sådan, den eneste der møder op med victoryrolls og Collectifs Pearlcoat til den lokale julestue, og jeg tænker faktisk ikke over om folk glor og snakker om det, eller om de bare er ligeglade.

For jeg er glad, jeg er tilfreds, og det er faktisk nok for mig. Også synes jeg faktisk, at jeg har de pæneste kjoler, sko og smykker. Og når jeg tager mit tøj på, og sætter mit hår, så er det min personlighed og min sjæl jeg bærer. Så er jeg hjemme i mig selv.

Men, der er et minus ved at bo i vandkantsdanmark og være vild med rockabilly, vintagehår og kulørt tilbehør.

Der er bare så langt til alting!

Butikker, events og andre rockabillylovers. (Gudskelov for internettet!)

Men der er også en fordel!

Genbrugsfund.

Her er det jo super, at stå lidt alene med sin smag udi møbler og indretning. Her har jeg bjærget mange fine møbler, gammel julepynt og diverse halløj, som ingen andre vil bruge penge på.

Så jeg holder fanen højt heroppe i det kolde nord.

Men jeg gør det med stolthed og glæde.

Tusind kys