Tag: vintage

Fremtidsmuligheder

Jeg har tænkt på at blive smugler.

Min krop har faktisk en del steder, hvor der snildt kunne gemmes op til flere pakker cigaretter. Eller diamanter. Så kunne jeg bare være sådan helt undercover i noget neutralt tøj  og kasket, og slentre tilfældigt forbi tolden.

Jeg er bare ikke så god til at være undercover.

Jeg bliver altid lige nødt til at tage et par kirsebærøreringe på, eller en prikket kjole eller noget.

Desuden, så er mit hår så tykt, at jeg har svært ved at bruge kasket. Jeg kan simpelthen ikke passe ret mange kasketter, de ender altid med at sidde på toppen af hovedet, akkurat som cykelhjelmen på en tidligere statsminister.

Jeg har også tænkt på at blive postbud.

Jeg elsker at lave systemer, ordne og putte i kasser, så tanken om den tilfredsstillelse det må give, når et brev puttes i postkassen og det næsten lydløse bump, når brevet rammer bunden af postkassen.

Job well  done.

I gamle dage, havde postbude sådan nogle flotte røde habitjakker på, nu går de i blå vindjakker.

Blå vindjakke er bare ikke rigtigt mig.

Jeg har også overvejet at stå i en bagerbutik.

Det må da være et positivt og hyggeligt arbejde. Forstiller mig ikke, at der er ret mange sure kunder i en bagerbutik. Folk kommer der jo for at købe KAGE!

Jeg bliver i hvertfald glad, bare jeg tænker på at købe kage. Romkugler kunne være et godt bud.

Jeg elsker romkugler. Den klistrede masse, smagen af kakao, smør og kokos, eller tivoli-drys, og så er romkugler jo en genbrugskage. Win-win.

Jeg tror bare, at det vil ende rigtigt galt, hvis jeg arbejdede hos en bager. Jeg vil spise det hele, alle romkuglerne, smørkransene og franskbrødene, det eneste der vil være tilbage til kunderne, ville være pølsehorn med indbagt ketchup.

Måske kunne man blive hundelufter..

Eller damefrisør.

Eller forfatter, kunstner, cykelsmed, kaninavler, underbuksesyerske, trædrejer eller deltidsjulemand.

Der er mange døre at vælge imellem.

Jeg vælger den lyserøde.

Xxx

 

Dagens julepynt #9

For satan han er træt!

Sådan slidt helt ned til sokkeholderne og “I don’t give a fuck” – træt…

Alting har ændret sig og nutidens irriterende møgunger og deres curlingsforældre kan rende og hønse.

Han har ikke rigtigt fået sparet op til pensionen.

Han er nødt til at blive ved med at arbejde, indtil han er 472..

It’s hard to be a nissemand, og han har den ondemelynene ikke tænkt sig at investere i en ny dragt. Den må holde hans tid ud og iøvrigt skal han gå tidligt den 24 december…

 

 

Dagens julepynt #5

Englehår

Gad vide, om det stadigvæk kan købes?

Det der hvide syntetiske halløj, vi limede på flamingokugler i starten af firserne.

Så blev de fremstillede engle nemlig ekstra fine.

Bevares, man kunne også tegne håret på med en tus, eller lave noget af silkepapir.

Hvis man var til den slags!

Men det fedeste var, hvis man havde noget englehår.

Det kunne købes i små poser.

Kridhvidt, elektrisk og sylespidst.

 

Strømpebukse-shopping-tips

Jeg bruger mange strømpebukser.

Storforbruger er vist en passende betegnelse.

Og jeg kan godt lide at hive mine strømpebukser godt op.

De skal sidde i taljen og der må ikke være det der lufthul i skridtet.

Hvis strømpebukserne ikke er lange nok i benene, så kommer der et hulrum, der hvor strømperne slutter og inden trusserne begynder. Mit fokus forsvinder, og jeg mister evnen deltage i en almindelig samtale, for jeg kan ikke tænke på andet end at trække mine strømper op. Det er så trælst!

At finde strømpebukser der sidder godt, kan være et problem.

Indrømmet, det ligger i kassen med I-landsproblemer, lige ved siden af kassen med ting som rager sømanden en høstblomst.

Sidste år skulle jeg bruge et par strømper med søm.

Og da jeg var blevet lidt overvældet af annoncer i lokalavisen og diverse opslag på Facebook, som i en lidt truende tone opfordrede til at handle lokalt, så allierede jeg mig med min mor, og vi travede optimistisk ned i byens gågade.

Vi var i mange butikker.

Faktisk dem allesammen.

Tilsidst endte vi en damebutik, i den lidt finere ende af skalaen, i hvertfald hvis de selv skulle sige det.

Der var kun 3 farver i den butik.

Grå, Hvid og Sort.

Somom jantelovsheksen lige havde været forbi og tryllet alt magien og glæden bort.

Det var en meget alvorlig butik.

Ud fra baglokalet kom en lille lavbenet dame stavrende, med kort praktisk frisure og et stramt smil på læberne.

Der blev udvekslet elevatorblikke.

“Hvad kan jeg hjælpe med ?” Spurgte hun, og lignede en der var sur over, at alle og enhver bare sådan havde lov til at gå ind i forretningen.

“Har I strømper med søm?”

Spørgsmålet hang i dirrede i luften.

Min mor og jeg skævede op til hylden med Wolford-strømper. Måske kunne hun bestille hjem..

Den lille dame tog en dyb indånding. Jeg blev helt bekymret for, om knapperne i den grå skjorte kunne holde.

Det var virkelig en dyb indånding.

På udåndingen blev der hvislet mellem tænderne:

” Den slags, er der ingen, der bruger!”

Vi blev faktisk lidt målløse, min mor og jeg, som at stå overfor janteloven i egen person.

Der blev taget en ny indånding og på den lange udånding kom det så:

” Hvor skal I hen, siden I er klædt ud?”

Vi købte ikke noget.

– og personligt cyklede jeg hjem og googlede på nettet.

Her fandt jeg Pamela mann.

De har strømperbukser i alle farver og op til str uk 32, og her købte jeg strømper med søm, fiskenetsstrømper med små huller og almindelige lyse. Hele herligheden blev afleveret på mit dørtrin 4 dage senere, af en ung mand fra Sæby Budservice.

Bevares, der er porto på, men er det stadigvæk billigt, og hjemmesiden dømmer mig ikke ude, bare fordi vi ikke har samme smag i tøj.

Senere har jeg også fundet siden Big Tights Company. Også i England, også med god service. Her går strømpebukserne op til 230 cm i livvidde, og der er god plads til både ankler og lår.

link til Pamela mann:

https://pamelamann.co.uk

Link til Big Tights Company:

Homepage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens julepynt #2

Juleklokken

Da jeg var barn, lå der en butik på min skolevej. Hvad butikken hed står hen i det uvisse, men indehaveren blev i folkemunde omtalt som Slaskejane.

Slaskejane boede ovenpå butikken, og hver morgen stod hun op, klædte sig på, spiste morgenmad og åbnede butikken.

Der var aldrig kunder.

Nogensinde.

Slaskejane stod troligt bag disken, albuerne på bordet og hænderne under hagen.

Hver dag, når jeg gik hjem fra skole, stod hun der og ventede på kunder, ventede på at dagen gik, ventede på døden.

Der gik historier om, at hun havde madrassen fuld af penge og det var altid lidt uhyggeligt at gå forbi hendes vinduer. Der lugtede af ensomhed langt ned af gaden.

Et år til jul, så satte Slaskejane en juleklokke i vinduet!

Jeg besluttede, at den skulle min mormor have i julegave.

Jeg åbnede modigt døren til butikken og kiggede opløftende på Slaskejane. Tænkte, at hun nok blev glad, når hun sådan fik kunder i butikken. Følte mig også lidt filantropisk, og bange på samme tid. Jeg skød hjertet op i livet og spurgte:

“Hvad koster juleklokken i vinduet?”

30 sekunder senere stod jeg ude på fortovet. Uden juleklokke.

For juleklokken var ikke til salg, tilgengæld fik jeg et møgfald helt gratis. Det kostede ikke noget. Og Slaskejane; hun var rasende og fornærmet over, at jeg havde den frækhed at vove mig ind i en forretning for at købe noget. Sikke da en åndsvag ide!

– jeg kan ikke huske, hvad min mormor fik i julegave det år, men da jeg så en juleklokke på et loppemarkede i sommers, ja, måtte jeg have den.

Og tænk engang; – jeg fik lov til at købe den!

 

Julepynt – fuck jeg elsker det !

Jeg elsker julepynt, som i virkelig elsker- elsker-elsker julepynt.

Jeg elsker glimmer, guld, plastik, glaskugler i alle former og farver.

Jeg er typen der forventningsfuld kigger efter julepynt allerede i efterårsferien, – omtrent det samme tidspunkt, hvor jeg også har lange overvejelser omkring temaet for årets indpakningspapir.

Det er ikke tanker og overvejelser jeg deler med sømanden, for han vil vist hellere have en finger i øjet.

Næh, det er mit helt eget hyggeprojekt, og hvert år griber jeg forventningsfuldt ugebladene i det lokale supermarked. Fristende overskrifter om jul og julepynt lokker, og jeg hopper på den hvert år.

” Sådan pynter vi op i købmandsgården”

” Klar til jul!”

” Julepynt i nye farver”  – er overskifter der lokker mig i fælden hvert år.

Helt spændt op af juleglæde køber jeg bladene og fiser hjem for at smække benene op og blive inspireret.

Hvert år bliver jeg skuffet..

Møgskuffet.

De lovede fotoreportager er så fesne.

Alting i de menneskers hjem er bare Hvidt.

Hvidt Hvidt Hvidt

Nu er jeg nærsynet, så derfor får jeg hvert år tanken om at det skyldes mine briller. Er de ikke pudsede ordentligt? Briller af – briller på. Øjnene knibes sammen og spærres op. Men uanset hvor længe og hvor intens jeg stirrer, så kan jeg ikke få øje på julepynten i de lovede fotoreportager.

Tilsidst må jeg konkludere, at det sarte lyserøde bloklys på sofabordet, og de to lidt skæve grene som er kysset med antydningen af mos, må være julepynten.

Også er der ellers fyldt op med tillægsord som fx.: smuk, hvid, nordisk, enkel, minimalistisk.

Jeg ved ikke hvem det er der holder minimalistisk hvid nordisk jul, men det er ihverfald ikke mig.

Jeg har en svaghed for glimmer, glaskugler og lyskæder. Og da jeg er ivrig genbrugstosse, så har jeg da også samlet lidt vintage julepynt gennem årerne, som er blandt perlerne i min samling. Jeg har også et plastic juletræ, så jeg kan få glæde af mine samling af figurglaskugler hele december.

” And I love it!”

Glædelig julepynt xxx

Mine farvoritter, købt i Netto for tusind år siden

Så fine gamle kugler i original æske, med oprindeligt prismærke, 3kr i en lokal, men forlængst nedlagt butik

Tre store håndmalede glaskugler i original æske, stadigvæk med det røde silkebånd som den tidligere ejer har sat i.

Gammel julemand, nyere, men brugt sølvtræ og gammel æske med julelys.